Skip navigation


2.0

Hvad skal anmeldes?

2.9

Forsøg med befrugtede æg, stamceller og stamcellelinjer herfra

Sundhedsvidenskabelige forsøg med befrugtede æg, stamceller og stamcellelinjer herfra, der har til formål at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling, diagnostik og forskning skal anmeldes til komitésystemet, jf. komitélovens § 14, stk. 4.

Ifølge § 25 i loven om kunstig befrugtning må der kun laves forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på kønsceller, der skal bruges til befrugtning, hvis det sker for at:

1) Forbedre in vitro befrugtning eller lignende teknikker for at fremkalde en graviditet, eller

2) Forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af et befrugtet æg for at fastslå, om der foreligger en alvorlig arvelig sygdom eller en væsentlig kromosomabnormitet (præimplantationsdiagnostik), eller

3) Hvis det sker for at få ny viden, der kan bruges til behandling af sygdomme hos mennesker.

Projekter, der involverer embryonale stamceller skal derfor anmeldes. Dette gælder også projekter, der har til formål at danne stamcellelinjer på grundlag af embryonale stamceller, uanset i hvilket led stamcellelinjen befinder sig.

Se afsnit 4.8 om kravene til en ansøgning om forsøg med befrugtede æg, stamceller eller stamcellelinjer.


3.0
Anmeldelsen

2.8
Spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser


Kontaktinformation

Den Nationale Videnskabsetiske Komité
 *   Finsensvej 15
 *   2000 Frederiksberg
 *   TLF.: +45 72 26 93 70