Senest opdateret: 12.12.2011
Der er tale om et kontaktforum mellem de godkendende myndigheder vedrørende genterapi på mennesker.
Det blev oprettet i 1999 og er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Arbejdstilsynet samt Den Nationale Videnskabsetiske Komités sekretariat.
Fra komiteens sekretariat deltager specialkonsulent Helle Abild Hansen.
Hensigten med dette kontaktforum er at opnå en ensartet og konsistent bedømmelse af de enkelte sager. Samtidig kan de godkendende myndigheder vedrørende genterapi på mennesker få koordineret deres bedømmelse af eventuelle konkrete ansøgninger om forsøg. Samarbejdet bidrager endvidere til en vidensopsamling og erfaringsudveksling på området. Der afholdes møder ca. hvert halve år eller efter behov.